Studieliv
Hvordan ser en uge ud, hvor kommer du til at gå, og hvad siger dem, der allerede går her? Her får du et ærligt indblik i hverdagen på E-commerce & Digital marketing.
En typisk uge
Et eksempel på, hvordan en uge kan se ud. Skemaet skifter fra semester til semester, men rytmen er nogenlunde den samme: undervisning, projektarbejde i grupper og tid til studiejob.
Undervisning
Oplæg og øvelser, fx i webanalyse, målgrupper eller digital økonomi.
Gruppearbejde
Du og din gruppe arbejder videre på semesterets projekt.
Workshop
I bygger, tester og retter til på en hjemmeside eller webshop.
Vejledning
Gruppen mødes med en underviser og får feedback på projektet.
Skemafri dag
Tid til studiejob, forberedelse eller et gruppemøde, hvis I har brug for det.
Undervisning
Oplæg og øvelser, fx i SEO, content eller marketingstrategi.
Case fra en virksomhed
I arbejder med en rigtig problemstilling fra en virksomhed og præsenterer jeres løsning.
Projektarbejde
Gruppen samler ugens arbejde og planlægger næste uge.
Weekend
Måske en kop kaffe eller en øl med holdet, inden weekenden starter.
Hvor du kommer til at gå
Uddannelsen holder til på EK Nansensgade i det indre København. Her foregår både undervisning, gruppearbejde og en stor del af det sociale liv.
EK Nansensgade
Nyindrettede lokaler med plads til gruppearbejde, kantine, bibliotek, tagterrasse og et iværksættermiljø, blot et stenkast fra søerne.
Labs og værksteder
Du kan bruge EK's labs med bl.a. 3D-printere, podcast-studie og VR-briller, fx til projekter og content.
Pauser og fællesskab
Caféer og barer, bordfodbold og hyggekroge, hvor du møder studerende fra både dit eget og andre hold.
Studerende fortæller
Hvordan er det egentlig at gå her? Det kan dem, der gør det, svare bedst på.
Jeg valgte E-commerce og digital marketing, fordi jeg gerne vil arbejde kreativt med sociale medier, content og digital markedsføring. Jeg er en kreativ og nysgerrig person, som godt kan lide at få idéer og føre dem ud i livet.
På studiet håber jeg især at blive endnu bedre til at skabe content, forstå hvad der fanger mennesker online og finde ud af, hvilken retning inden for e-commerce der passer bedst til mig. På sigt drømmer jeg om et arbejdsliv med plads til både kreativitet og frihed.
Jeg er 22 år og bor på Østerbro sammen med mine to fantastiske roomies. Jeg er rigtig glad for livet i København.
I 2024 aftjente jeg min værnepligt i Den Kongelige Livgarde. Det var en oplevelse, der lærte mig rigtig meget og gav mig en masse værdifulde kompetencer, som jeg stadig bruger i dag.
Jeg læser E-commerce og Digital Marketing på Copenhagen Business Academy. Jeg vil gerne bruge det til at få en god forretningsforståelse og en dag have muligheden for at skabe min egen virksomhed.
Jeg er en kreativ og nysgerrig person, der brænder for mennesker, kommunikation og nye idéer. Jeg kan godt lide at arbejde kreativt og tænke ud af boksen, men samtidig går jeg op i, at tingene er gennemtænkte og fungerer i praksis.
Jeg trives bedst i fællesskaber, hvor man kan sparre med hinanden, have det sjovt og skabe noget sammen.
Jeg er 22 år og studerer e-commerce og digital marketing. Jeg er en nysgerrig og ambitiøs person med stor interesse for iværksætteri, teknologi, markedsføring og investering.
Jeg interesserer mig især for, hvordan man kan bruge digitale løsninger og markedsføring til at udvikle virksomheder og skabe vækst. Som kommende e-handler vil jeg gerne blive dygtigere til digital markedsføring, webshops og udvikling af gode kundeoplevelser.
Mit mål med studiet er at udvikle mine kompetencer og få den nødvendige viden til på sigt at kunne skabe og udvikle mine egne forretninger.
Passer uddannelsen til dig?
Nu har du set, hvordan hverdagen ser ud. Tag vores korte quiz og find ud af, om e-commerce og digital marketing er noget for dig.